ADHD Awareness Danmark 2019

Pressemeddelelse 

 

 ADHD Awareness 2019 - ADHD myter og fakta: Kend forskellen!

ADHD myter og fakta: Kend forskellen! er temaet for dette års ADHD Awareness kampagne, der løber af stablen fra den 1. – 31. oktober 2019.

ADHD Awareness Danmark arbejder for at fremme viden, forståelse og accept af børn, unge og voksne med ADHD samt deres familier. Vi ønsker derfor at opfordre alle til at hjælpe med at sætte fokus på ADHD i hele oktober måned.

Idéen med temaet ADHD myter og fakta: Kend forskellen! er netop at bidrage til at nedlægge de mange myter og fordomme, der er om ADHD. Misinformation der ikke støtter de mange berørte, men som i langt højere grad er med til at fastholde og stigmatisere.

ADHD Awareness kampagnen reflekterer den stigende opmærksomhed, der er på ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder). ADHD er en neurobiologisk tilstand, der findes både hos børn, unge og voksne uafhængigt af køn, intelligens, social status eller etnisk herkomst.

ADHD er i overvejende grad er arveligt betinget. Familier kan ofte genkende ADHD-symptomer i flere generationer. Andre udefrakommemde faktorer, der kan forårsage ADHD er for tidlige fødsel, rygning, stoffer og alkohol under graviditeten, og traumer til hjernen.

Tidligere troede man, at det kun var drenge, der kunne have ADHD og at de ville vokse sig fra det. I dag ved vi, at det ikke er sandt. Vi ved nu, at både drenge og piger, mænd og kvinder kan værre påvirket af ADHD.

”I henhold til forskning, er 85 % af dem der kunne få diagnosen ADHD uvidende om det”, siger ADHD coach Charlotte Hjorth.” Mange lider i stilhed og jeg håber kampagnen, der tilbyder viden og information om ADHD, kan være medvirkende til, at de får øjenene op for, at der måske findes en forklaring og dermed et håb for, at de kan få det bedre.

Uopdaget og ubehandlet ADHD har ofte uoverskuelige konsekvenser for den enkelte, men påvirker også den øvrige familie og andre, som personen er i berøring med, f.eks. i skolen, på arbejdspladsen eller i fritiden”

Mere information om ADHD Awareness kampagnen kan fås på vores hjemmeside www.ADHDawareness.dk.

ADHD Awareness Danmark støtter den globale ADHD Awareness Month kampagne. 

I Danmark er det i år 12. gang, der bliver sat ekstra fokus på ADHD. På globalt plan kører flere lignende kampagner i samme tidsrum og med samme tema.  

Kampagnen arrangeres, ledes og sponsoreres af ADHDkompagniet v/ ADHD-coach og konsulent Charlotte Hjorth. Den er uafhængig af foreninger og medicinalindustrien. 

 

 
Kampagne: ADHD Awareness 2019 - ADHD myter og fakta: Kend forskellen!

Tid: 1. - 31. oktober 2019

Sted: www.ADHDawareness.dk

         www.facebook.com/ADHDawarenessDK

 

For mere information, kontakt:

Charlotte Hjorth

ADHDkompagniet

Mobil: 2578 8090

Website: www.ADHDkompagniet.dk

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Venlig hilsen

 

Charlotte Hjorth

ADHD-coach & Konsulent

 

 

 

 

Kampagnen er arrangeret af

 ADHDkompagniet - Logo

 

Støttet af

ADHD Awareness Danmark - Danske Banks Fond

 

 Sponsoreret af

ADHD Awareness - AE smykker og design